Home/Hjælp til jobsøgning/Gode råd til din jobsamtale

Gode råd til din jobsamtale

5 der står rundt om et bord

Når du søger et job er det en god ide at sætte sig ind i virksomheden.

Når du har brudt igennem isen med din ansøgning, og du har fået den ene fod inden for døren på din kommende arbejdsplads, så er det tid til at gøre dig klar en rigtig god jobsamtale.

Forbered dig til din jobsamtale

Når vi snakker jobsamtaler, så er forberedelse i højsædet. Det duer ikke, hvis du bare møder op og ser, hvad der sker. Herunder får du derfor et par råd til de ting, som du bør overveje ifm. samtalen.

Sæt dig ind i virksomheden

Brug noget tid på at lære lidt om din kommende arbejdsplads og kommende kollegaer. Hvilke værdier har de? Hvem er deres vigtigste kunder? Har virksomheden oplevet nogle specielle op- eller nedture for nyligt?

Med disse informationer i baghovedet er du bedre rustet til at forstå, hvordan din kommende arbejdsplads hænger sammen, fungerer samt hvad du kan forvente dig af den. Her kommer et par hurtige søgninger på Google dig virkelig til gode.

Vær nysgerrig

Forbered en håndfuld spørgsmål til din kommende arbejdsgiver, som du eventuelt kan stille vedkommende til din jobsamtale. Du behøver ikke nødvendigvis at fremtvinge spørgsmålene, bare for at have dem. Vær nysgerrig.

I takt med at du læser lidt om virksomheden (jf. første punkt), så vil der med garanti poppe nogle spørgsmål op i hovedet på dig. Disse spørgsmål kan du passende bringe på bordet til din jobsamtale, hvis det passer ind.

Eksempler på spørgsmål kunne være, hvordan arbejdsmiljøet er, hvordan arbejdsgangen foregår, hvordan frihed, selvstændighed og ansvar hænger sammen på arbejdspladsen osv. Hvad vil DU gerne vide?

Udtryk dig passende

Din indstilling og din påklædning går hånd i hånd, når du skal give det bedst mulige førstehåndsindtryk til samtalen. I langt de fleste tilfælde vil arbejdsgiveren lægge størst vægt på dine faglige egenskaber og din personlighed, men desværre er dette bare ikke tilfældet ved et førstehåndsindtryk. Det kender de fleste af os nok lidt til, når vi selv møder nye mennesker – man er som regel lidt på vagt.

Når vi skriver ”passende”, så mener vi også passende. Vi mener ikke, at du absolut skal ændre for meget på dig selv og din påklædning, men bare klæd dig passende i forhold til den virksomhed, du skal til samtale hos. Har du søgt en stilling i en børnehave, så er det nok lige i overkanten at møde op i nypolerede sko, dyrt jakkesæt med dertilhørende slips.

Omvendt bør du heller ikke troppe op i beskidte joggingbukser, en hullet T-shirt og morgenhår, hvis du skal til jobsamtale som bankrådgiver – det giver for det meste sig selv, men hav alligevel dette råd i baghovedet, når du skal forberede dig til samtalen.

Giv den gas, og tro på dig selv – der er jo en god grund til, at de har spurgt efter lige netop dig!

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din jobsamtale.

Hvis du ønsker flere gode råd til din samtale kan du følge dette link

 

By | 2016-12-16T13:03:43+00:00 november 4th, 2016|Hjælp til jobsøgning|0 Comments

Leave A Comment